Vil du gøre en forskel og være en del af et team? Så er et job som redder i den liggende sygetransport lige noget for dig. Den liggende sygetransport køres altid af to sygetransport-reddere (ST-reddere), og derfor vil du få mange spændende dage sammen med din makker.
Som ST-redder bliver du uddannet i at køre med bevægelseshæmmede, syge og svækkede patienter. Du bliver også uddannet i førstehjælp, brug af AED (hjertestarter) og trappemaskine (evakueringsstol).
Der er brug for mere hjælp i den præhospitale indsats, og derfor er der gode muligheder for at få job som ST-redder.
Der gives normalt ingen fysisk behandling, når du kører sygetransport, udover almindelig omsorg. Køretøjet er indrettet som en ambulance med en båre, trappemaskine og plads til pårørende. I køretøjet er der udstyr som AED (hjertestarter) og evt. plaster, forbindinger og andre ting til at håndtere mindre førstehjælpsscenarier.
For at blive sygetransport-redder, skal du gennem 20 dages spændende undervisning på faget ”Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring”. Kurset kan du tage hos JUUL i Roskilde. Alle der er over 18 år og har et kørekort til bil (kat. B) kan deltage på vores ST-kursus.
På uddannelsen bliver du undervist af vores dygtige kørelærere og reddere som har mange års erfaring fra det virkelige liv i branchen. Når du har bestået kurset, kan du søge om ansættelse hos en af de operative entreprenører.
For at blive en eftertragtet redder i sygetransporten, og hurtigt få job, kan du med også fordel tage et stort kørekort og et kursus i kørsel med bevægelseshæmmede.
Hvis du har en drøm om at køre ambulance, kan du efter bestået kursus søge optagelse på erhvervsuddannelsen til ambulancebehandlerelev.
Læs mere om kurset